søndag den 30. december 2012

Arvorismo

 Idag var jeg sammen med to virkelig rare mennesker fra Rotary ude og lave 'arvorismo' (træklatring) Det var ikke så langt væk fra Brasília. Kun 20 minutter tror jeg. Vi fik seler osv. på, og en kort introduktion og så skulle vi igang. Først var jeg ret nervøs da jeg klatrede op af rebstien laaaangt op i træet! Selvfølgelig havde jeg en snor i mig så der ikke ville ske noget hvis jeg faldt. Dog faldt jeg ikke. Heldigvis! Det var en virkelig dejlig dag og jeg er ret stolt af mig selv, da jeg ikke er så glad for højder. Men som udvekslingsstudent skal man jo sige ja til alt sååå.. Men ja. Helt klart det værd!






onsdag den 26. december 2012

Juleaften og anden juledag

Så jul.. I Danmark er jul grantræer i stuerne, julebag, gaver, julekalender, juleklip, julesang osv. osv. I Brasilien er det ingen af de ting! Selvfølgelig gaver. Men kun d. 24. eller 25. Hele december følte jeg slet ikke julen. Måske er det også fordi at her er 30 grader hver dag. Det er virkelig mærkeligt, og først omkring d. 18 gik det op for mig at det snart var jul. 


Da jeg lige har skriftet familie, holdte jeg julen med min mors familie. Jeg kendte slet ingen udover mine forældre og min søster. Men det var en god aften. Dog ikke som i Danmark. 


 Middagen stod på and, gris og en masse forskellige salater med bl.a. rejer. Til dessert var der budding og en masse små kager. Meget sødt som alle andre deserter her! 



Efter middagen blev jeg glad, for der lavede vi en slags pakkeleg, som jeg også gør med min familie i Danmark. Dog anderledes. Vi fik et nummer og gik i nummerorden op og trak en gave og pakkede den ud. Når man så havde pakket sin gave ud kunne man vælge at bytte den med en af dem der allerede havde trukket en gave. Jeg var heldigvis en af de sidste og vandt en flot kop med brasilianske ord på som 'felicidade og amor' 


Disse søde piger var med til at gøre min aften meget bedre :)
Anden juledag som de også fejrer herovre tilbragte jeg ved min første familie. Vi tog til min første mors mor og spiste. Her mødte jeg igen hele min mors familie, som jeg havde savnet. De har et stærkt familiebånd da de alle ser hinanden 1-2 gange om ugen. Det var også en rigtig hyggelig dag :) 

Min søøøde lillesøster fra min første familie

søndag den 16. december 2012

15 års fødselsdag!

Igår (lørdag) var jeg til 15 års fødselsdag. Og ja 15 års fødselsdag lyder måske ikke af meget, men her i Brasilien er det den helt store fest! Så pigen der havde fødselsdag var fra min skole, og hun kom ind i en lang flot kjole og dansede vals med hendes far, onkler og bedsteforældre. 



 Derefter var der nogle billeder af hende fra da hun var lille og af nu, og derefter blev der taget billeder af hende ved kagen også. Som forresten var falsk. 


Senere (dvs omkring klokken 1, da festen startede klokken 22) begyndte alle at danse. Både voksne og unge. Det var ligesom et diskotek. 



Her fik vi også alle et par sko. Og alt var specielt designet til hendes fest, så på den ene sko står der hendes navn, Rafaela, og på den anden står der 15 anos (15 år). De var specielt til pigerne, så vi ikke behøvede at danse i vores høje hæle. Det var ret fedt synes jeg! 


Da festen så var slut ved 3-tiden og jeg tog hjem kom jeg først forbi en reol med en masse gaver til gæsterne, hvor man så kunne tage hvad man ville. Det var selvfølgelig også speciel designet til hendes fest. Jeg tog bl.a. denne lille tube, og da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det var med 'brigadeiro' (en slags chokolade) Mmmm!! :) Dejlig dag!




fredag den 14. december 2012

Paint partyyy!

Idag havde vi en udvekslingsstudent fest på et sted kaldet "Arun" Det var en paint party. Virkelig sjov aften!




torsdag den 13. december 2012

Zoo i Brasília

Idag var jeg i zoologisk have med min nye værtsfar og min veninde Alice fra Tyskland. Selvom det var her i Brasília har jeg ikke været der endnu. Den var rigtig stor med meget plads og der var ikke så mange mennesker, men det var jo også en torsdag. Det var nærmest en park, da der var langt imellem dyrene, så vi skulle gå meget, og der var ingen butikker osv. som der normalt er. Ret anderledes.







tirsdag den 11. december 2012

Min 2. familie

Idag skiftede jeg familie, og jeg bor nu et godt stykke væk fra min tidligere familie, men stadig i Brasília. Jeg har en far, mor og en storesøster på 25. Jeg har igen mit eget værelse som passer mig perfekt. Og jeg har en lille hund! Lige nu har jeg ingen billeder af dem, men det kommer der nok senere :)