20/4
Jeg har været på en tur med Rotary i denne weekend for alle udvekslingsstudenterne i mit distrikt. Det var til Alto Paraiso, som er en ikke så stor by ca. 3 timers kørsel fra Brasília. Den er kendt for at have en masse smukke vandfald tæt ved. Og det var selvfølgelig meningen med vores tur.
Vi ankom fredag aften. Lørdag morgen til vi hen til det første vandfald.
Derefter kørte og gik vi et stykke og så kom vi til et andet vandfald der var meget større! Vi gik under vandfaldet selvom det gjorde ondt! Og så hoppede vi ud fra en lille klippe.
 |
Denne hund fulgte med os hele vejen hen til bussen og holdte insekterne væk på vejen :) |
Derefter kørte vi hen til et sted for at lave "ziplining". Vi fik alle en sele på og derefter blev vi i to grupper kørt hen til den anden ende. Det var en tur på ca. 800 meter med 50 km/t i 100 meters højde. Det var vildt fedt. Jeg indrømmer at jeg var lidt nervøs da han svingede mig ud over kanten, men da man så sidder i selen og flyver gennem luften, så er det mega fedt! Og vildt smukt!
 |
Dette billede har jeg fundet på google, men det er taget det samme sted vi gjorde det. |
På vejen hjem tog vi til et sidste vandfald. Vi hoppede igen ud fra klipper, og ved dette vandfald var der en lille grotte inde bagved vandet. Vi kunne svømme hen til siden af vandfaldet og derefter forsigtigt kravle ind bagved. Vildt flot!
Om aftenen fik vi lov til at gå rundt i byen. Vi tog ind på en bar, hvor vi hørte live musik og hyggede os.
21/4
Idag tog vi, inden vi skulle hjemad igen, hen til det bedste sted! På vejen derhen stoppede vi ude i ingenting for at se lidt på udsigten og tage nogle billeder.
Så ankom vi og vi begyndte at gå hen mod vandfaldene.
Vi gik i et godt stykke tid langs en lille flod omgivet af store klippesten. Så kom vi til et sted hvor vi kunne bade. Der var en lille grotte hvor vi igen skulle ind bag et vandfald for at komme derind. Der var rigtig mange grotter det sted! Kun meget små under stenene. Jeg svømmede rundt med dykkerbriller og svømmefødder. Det var en dejlig, men alt for hurtig eftermiddag!
Efter dette gik turen hjemad til Brasília igen.