8/1
I dag stod vi op klokken 05:15 og kørte hele dagen til en by der hedder Lençóis. Vi kører med denne dobbeltdækkerbus. Den er rigtig komfortabel. Vi har tæpper, puder vand og bedst af alt tv, hvor vi ser film på. Det gør også at sådan en dags kørsel slet ikke føles så slem :)
Vi ankom omkring klokken 3 om natten. Byen er virkelig lille og sød. Hotellet er også virkelig sødt!
9/1
Idag stod vi igen tidligt op og gik hen til en naturlig pool. På vejen derhen kunne vi lige stoppe op hurtigt for at drikke noget kokosvand. Det smager rigtig godt! Det er noget jeg vil savne når jeg tager tilbage til Danmark!
Da vi ankom var det rigtig dejligt hurtigt at hoppe i vandet. Det er nemlig rigtig varmt at gå! Der var en slags glidebane dannet af vandet som vi på skift gled ned af. Så var det jo lidt sjovt at tage sit flag med og lave et fedt billede :)
Da vi kom hjem og havde spist frokost gik vi i poolen og slappede af lidt inden vi skulle afsted igen.
Derefter gik vi. Og vi gik. Og vi gik! Vi gik igennem sådan et sted, hvor der var klipper omkring os.
Vores guide påstod at han engang havde fundet denne diamant her hvor vi var.
Vi ankom endelig til endnu en naturlig pool. Denne var lidt mindre og havde flere sten. I siden var der et sted fyldt med orange, rød og gul ler. Det havde vi det rigtig sjovt med at smøre os selv ind i. Og samtidig en masse besvær med at få væk igen! :) Efter gik vi hele vejen tilbage igen og tog et bad alle sammen.
Om aftenen tog vi ned i byen for at spise, og for bare at gå lidt rundt og se byen. Det var virkelig hyggeligt, og der var en masse mennesker udenfor og med små boder. Det mindede mig lidt om at gå rundt Frankrig om aftenen. Vi fik noget is og købte nogle armbånd. Alice (min tyske veninde) og jeg har aftalt at købe et armbånd for hver by vi kommer til, for at fylde vores håndled med mindearmbånd :) Jeg købte også en ny rygsæk!
10/1
Idag stod vi igen tidligt op og tog med bussen et stykke væk fra byen. Vi gik hele vejen op af et bjerg og fra der kunne man se så meget! Der var så mange bjerge osv. omkring os. Det var virkelig smukt!
Efter vi havde spist frokost tog gik vi i grupper ind i en drypstenshule. Den var meget anderledes end de jeg har været i i Frankrig osv. Den her var virkelig stor og med næsten flad grund fyldt med sand. Der var helt mørkt derinde. På et tidspunkt sagde vores guide, at vi skulle sætte os ned og være stille. Så slukkede han for lygten og alt var helt mørkt!! Jeg har aldrig været et sted før hvor der har været så stille og samtidig helt sort! Der er jo altid en lille smule baggrundsstøj fra nogle biler eller fra blæsten, men der var ikke en lyd! Det var ret fedt.
Efter tog vi til et sted med et lille vandfald for at slappe af. Vi hoppede ud fra klippeblokke og svømmede rundt i vandet.
Om aftenen tog vi til Capoeira, som er en brasiliansk kampdans. Dvs. at det er en dans og samtidig en kampsport. Vi fik alle nogle smarte capoeira bukser :) Det var sjovt nok at prøve, men jeg tror aldrig det bliver noget for mig. Man skal være rigtig stærk for at udføre det!
Imorgen skal vi køre hele dagen i bussen til Maceió, som ligger ude ved kysten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar