13/1
Idag kørte vi til Pipa, som er en ikke så stor by en times kørsel fra byen Natal. Vi ankom omkring klokken 18, og da vi havde fundet vores værelser og checket ind alle sammen, så tog vi vi ned i byen. Vi spiste og bagefter gik vi rundt i en slags gågade. Det var rigtig hyggeligt! Jeg fik lavet mig en hennatatovering.
14/1
Tidligt op og på stranden. Det er den mest berømte strand i staten og nogle sagde at den er verdensberømt, men det ved jeg nu ikke, da jeg aldrig har hørt om den før. Den hedder "Praia Do Amor", som betyder "Strand Af Kærlighed" Den er givet dette navn, da selve stranden er formet som et hjerte. Det var en rigtig smuk strand, og der var ikke så mange mennesker. Den var samtidig også ret farlig, selvom den ikke så sådan ud, men strømmen var stærk, og selvom man godt kunne bunde, så kunne det være svært at komme ind på land igen. Heldigvis havde vi lejet en livredder, der holdte øje med os, og han blev også nødt til at tage hans surfboard og svømme ud og hjælpe nogle stykker af os. Der skete heldigvis slet ingenting :-)
![]() |
En mand på stranden brugte et minut på at male dette kun med fingerne! |
Efter gik vi igen gennem byen for at komme hjem til vores hotel, så vi kunne blive vasket og derefter tage ind til den store by: Natal, som er hovedstaden i staten "Rio Grande Do Norte".
Da vi endelig ankom til Natal, mødtes jeg med min bedste veninde fra Danmark, der er på udveksling i Natal. Malene. Det var fantastisk at se hende igen selvom det kun var en eftermiddag vi kunne være sammen. Da jeg selvfølgelig ikke kunne tage væk fra gruppen, så tog hun med vores gruppe rundt.
Vi gik langs en slags lille dæmning indtil vi kom til en bunker. Her var jeg dog så glad for at have min veninde med mig, og alt for meget at snakke med hende om, at jeg ikke hørte så meget om bunkeren. Hæhæ, men jeg tror heller ikke det var så vigtigt..
Vi så kun denne bunker, og så tog vi hen på et marked og derefter tog vi ud og spise. Efter middagen skulle vi igen hjem til vores hotel i Pipa, og jeg blev nødt til at sige farvel til Malene. Jeg var trist og glad på samme tid. Jeg ville gerne have haft mere tid der.
I morgen skal vi køre hele dagen til Jericoacoara
Ingen kommentarer:
Send en kommentar